top of page

Toghøj klar til Borgerforeningen

Mads Toghøj insisterer på et brag af en koncert, når han fredag den 28. januar indtager Borgerforeningen med sit band. Og han vil gerne mane al usikkerhed i jorden. Trods usikkerhed, restriktioner og coronatal bliver koncerten gennemført.


Sangeren, sangskriveren og guitaristen Mads Toghøj var i tvivl. Skulle han gennemføre koncerten i Guldsalen i Borgerforeningen Svendborg Teater på fredag? Men efter at have talt med lederen, Claus Bjerregaard, blev de enige om, at selvfølgelig skulle koncerten gennemføres.


Guldsalen er jo det ypperste sted, man kan spille hernede, og for os er det jo årets koncert i det sydfynske, så det ville være træls at aflyse, fortæller Mads Toghøj.

Mads Toghøj er født og opvokset i Skagen og har spillet musik siden 1997 og bandet har eksisteret ligeså længe, dog med skiftende medlemmer. Idag spiller han med et hold af fynske musikere, selvom stilen umiskendelig er jysk americana.


Mads Toghøjs morfar var visesangeren Fisker Thomas, som storhittede med Fra Halifax til Spanien i slut 70`erne. I starten spillede han mest cover sange, old school rock´n´roll, blues og country, men som årene er gået og Mads Toghøj har fået skrevet flere og flere sange selv og udgivet flere og flere plader, er stilen blevet lidt mere vise- roots- country agtig. Mads har de sidste 10 år været bosat på Sydfyn. Han har udgivet fire albums og endnu et er på vej.


Trods corona-usikkerheden går det godt med billetsalget, men der er plads til flere. Selvom det er en siddende koncert, er Guldsalen jo et stort sted, masser af plads til afstand, også når der kommer mange, som Mads Toghøj pointerer.


Læs mere og køb billetter på Borgerforeningen Svendborg Teaters hjemmeside: bfst.dk

205 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page