top of page

Med øjet som terapi på Langeland

Gennem mange års kamp med depression og myndighedernes nedværdigende behandling begyndte Morten Gaustad at fotografere. For en mand der underviste i litteratur, og pludselig ikke kunne læse, blev det et nyt sprog og en vej ud af mørket. Nu er det blevet en fotobog, der fortæller historier fra Langelands forladte kroge.

Et billede fra Efterladt. Foto: Morten Gaustad

På Langeland løber hovedvejen fra nord til syd. Ude på de små kringlede sideveje, der hvor man farer vild på Øhavsstien ligger den del af Langeland, som langelænderne nødigt viser frem. Gamle gårde og huse, der har ligget forladt i årtier, og nogle om dem med en frønnet båd i den overgroede have, der vidner om drømme der aldrig blev indfriet.

Men Morten Gaustads fotobog Efterladt viser ikke forfaldet som andet, end det det er, og de ensomme og mennesketommer steder er fremstillet æstetisk, tankevækkende og smukt. Ind i mellem billederne er af og til små digte, der underbygger stemningen af tankevækkende forfald, og det hele er sat flot op af grafikeren Trine Kirketerp Struve.


Morten Gaustad på jagt efter historier med hans kamera. Foto: Martin Ramsgaard

- Jeg havde egentlig bare taget billeder gennem lang tid af de her forladte steder, jeg var stødt på og til sidste gik jeg også ind. En dag jeg sad og kiggede på dem, kunne jeg se at her var måske noget, fortæller Morten Gaustad.

Morten Gaustad er norsk, men har boet på Langeland så længe at øen nu er hans hjem. Lige nu er han ved at flytte fra Rudkøbing til Bøsseløkke på Sydlangeland, så han er ikke bange for udkanten og de kringlede bagsider.

Ingenmandsland

I 2013 fik Morten Gaustad en svær depression. Han måtte sygemeldes sig fra jobbet som underviser i norsk litteratur på universitet i Odense og arbejdet som oversætter. Da depressionen var værst, kunne han hverken læse eller skrive.

Jeg begyndte at tage ture på må og få ud i naturen. Det var ikke bevidst, men senere fandt jeg ud af, at det jo var det helt rigtige at gøre, når man har en depression.

Der fulgte en lang periode med raskmeldinger og tilbagefald og en uendelig og nedværdigende kamp med myndighederne om, hvad der skulle ske med ham. I 2016 var han i jobpraktik på Langelands Museum, hvor han kørte rundt og tog billeder af øens gravhøje til en bog for museet.

- Jeg kørte rundt på Langeland og tog billeder, og der var nogle ting der faldt på plads. Det det med at tage billeder, gav pludseligt et nyt sprog, når jeg hverken kunne læse eller skrive ordentligt, husker han.

Da Morten Gaustad igen kunne skrive, blev billederne af gravhøjene til udgivelsen En lille bog om dysser og depressioner, der udkom på eget forlag.

- Jeg havde et behov for at fortælle offentligt om min depression. Det var godt for mig, og forhåbentligt var det også godt nogle andre, siger han.

I 2020 kom Morten Gaustad endelig i et flexjob, og det betød, og det at komme ud af systemets klør betød, at der endelig kom ro på i hans liv, og det gav overskud til at lave Efterladt.


Et billede fra Efterladt. Foto: Morten Gaustad

Måske var det efterladte spor de havde lagt ud, spor

jeg kunne følge. De gav mig en retning i min vandring:

Den efterladtes vandring i et uklart, usikkert landskab.

De efterladte spor gav den efterladte en retning: en ret-

ning mod at kunne udtrykke sig selv, en retning mod at

forsøge at kommunikere fra den anden side, fra den

og det efterladtes side.

Morten Gaustad


Det nye sprog

Selvom der nu er afklaring og ro på Morten Gaustads liv og han kører i pendulfart mellem Rudkøbing og Bøsseløkke med flyttelæs, er fotografiet blevet hans sprog.

- Jeg kommer jo fra en vældig teoretisk og akademisk baggrund, hvor der var meget tung teori. Men når jeg tog billeder, var jeg helt befriet for det. Det var intuitivt og spontant, fortæller han.

Morten Gaustad har siden dygtiggjort sig selv og har været kurser, så han har fået indsigt i den tekniske og teoretiske del af fotografiet. Telefonen, han tog de første billeder med, er blevet skiftet ud med et professionelt kamera.

Han er i gang med det næste projekt, som blev sat i gang gennem et kursus på Kalejdoskop – Center for Fotografi i Svendborg. Det er portrætter af mennesker, der er eller har været i samme situation som ham selv. Syge mennesker, hvor systemets kur ofte er værre end sygdommen selv.

- Jeg er i gang med en serie, men hvilken for det skal have om det skal være en bog, en udstilling eller bare blive på computeren, det må tiden vise, slutter han.

”Efterladt” kan købes hos boghandleren i Rudkøbing eller bestilles direkte fra forlaget til tilbudspris for KulturPuls-læsere på 200,- inklusive forsendelse. SMS og MobilePay: 40741402

28 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page