Folk For Folk klar til 2022
Folkemusikforeningen Folk For Folk præsenterer et stærk koncertrække i første halvdel af året, hvor hovednavnet bliver Rasmus Dissing med band, der hylder sangende fra hans fars legendariske samarbejde med Benny Andersen.

Der er virkelig noget at glæde sig til, når vi lige om lidt igen skal til at gå til koncerter. Sydfynsk folkemusikforening Folk For Folk, der efter sommerferien sidste år flytte til Spillestedet Harders i Møllergade, er klar med 16 koncerter og to Åbne Scener. Som sædvanligt er det folkemusik i meget bred forstand.
Der kommer store, kendte danske navne. Nogle er kommet frem de senere år, andre er veteraner. Der bliver også plads til lokale musikere, og ved et par af koncerterne er der besøg af top-professionelle engelske og skotske musikere, der er på turneer. Det drejer sig om The Paul McKenna Band (SCO) 10. maj og Other Roads (UK) 22. marts.
Hørte du ikke Tom Nagel sidst han besøgte Svendborg, så er han i byen igen den 26. april. Han har bl.a. sat musik til og synger sin far Halfdan Rasmussens digte. VIIK som spiller 29. marts er et dansk/norsk band, der med den karismatiske sangerinde Elisabeth Vik tager publikum med på drømmerejser i mange retninger.
2. marts holdes koncerten helt ekstraordinært på en onsdag. Til gengæld er det lykkedes at få ikoniske Andersen/ Dissing band til at komme, med Pouls søn Rasmus Dissing som sanger. 08/2 kommer Christian Alvad og svenske Anna Wirsén. Han er en gudsbenådet guitarist bl.a. kendt fra samspil med Niels Hausgaard. Hun er en ægte svensk visefortolker. HP Lange Big Gumbo, som går på scenen 1. februar, er en gryderet fuld af blues, cajun og mountain music. Sæsonen åbner den 25/1 med fyrig traditionel folkemusik, når de tre forrygende musikere i Gangspil byder på deres fortolkning af melodier fra Læsø, Fanø, Thy, København og andre steder.

Her kan du se alle koncerterne i foråret:
25/1 Gangspil
01/2 HP Lange Big Gumbo
08/2 Christian Alvad og Anna Wirsén
15/2 Åben Scene v/Jens Holgersen
22/2 Benny Holst Trio
02/3 Hyldest til Benny Andersen
08/3 Harmonivognen
15/3 Gunni Torp Band
22/3 Other Roads (UK)
29/3 VIIK
05/4 Jane & Shane (UK/IRL)
12/4 Åben Scene v/ Jan Schønemann
19/4 Himla
26/4 Tom Nagel
03/5 Camille Grey
10/5 The Paul McKenna Band (SCO)
17/5 Loulie Sun og Klavess
24/5 Bob Dylan Jamboree
Koncerterne (undtagen 2. marts) finder sted tirsdage kl. 20 på Harders, Møllergade 36, 5700 Svendborg. På toppen af gågaden, lige ved Havnetrappen. Du kan købe billetter til koncerterne på folkforfolk.nemtilmeld.dk og være sikker på at få plads.
Se mere på hjemmesiden www.folkforfolk.dk