Debat: Vi er en sværvægter, men vi kan mere endnu.

KulturPulz har bedt medlemmerne af byrådets nye Kultur- og fritidsudvalg om at skrive lidt om deres ideer, tanker, visioner på kulturområdet og hvordan de gerne vil præge kulturen i Svendborg de næste fire år. Vi lægger ud med udvalgets næstformand SFeren Rasmus Feldingbjerg Drabe.
Rasmus Feldingbjerg Drabe, næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget i Svendborg. Foto: Martin Ramsgaard.

Hvad vil jeg egentlig som politiker og næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget med kulturen? Det spørgsmål er jeg blevet bedt om at svare på. Et ganske rimeligt spørgsmål, sådan objektivt set.


Sagen er bare, at spørgsmålet om, hvad jeg vil med kulturen, runger i mit hoved som en stemme fra fortiden. Ikke en dårlig stemme, men som en kær, gammel ven. Jeg har tidligere gjort mig som festival- og koncertarrangør. Jeg har også selv svunget både guitar, maraccas og mikrofon rundt omkring på nogle af de sydfynske spillesteder og festivaler. Ligesom jeg har forsøgt mig ud i penslens og ordenes verden fra tid til anden. Jeg har en hel masse gå-på-mod i forhold til skabelse af kultur. Jeg er sprængfyldt med energi og ideer. Alligevel forekommer spørgsmålet mig at være en smule fjernt. For er det egentlig det rigtige spørgsmål at stille mig, nu hvor jeg er blevet tildelt en plads inde på Rådhuset?


Måske spørgsmålet i virkeligheden skulle lyde: Hvad vil kulturen med mig? Hvad kan kulturen bruge mig til? Og svaret er for mig ret simpelt - hvad har du brug for? Hvad har du lyst til?

Landsstævnet 2022 er uden tvivl altoverskyggende lige nu, men selv i skyggerne kan - og skal - livet udfolde sig. Landsstævnet bliver uden tvivl en helt enorm begivenhed og vil, ud over selve stævnedagene, bidrage med vigtig læring og gode erfaringer, vi kan tage med videre. Svendborg ér en kulturel sværvægter i Danmark, men vi kan faktisk mere end det. Meget, meget mere. Hvis bare vi giver hinanden plads og lov. Bakker hinanden op og som udgangspunkt altid siger “ja” og er positive i dialogen med hinanden. Vi skal også stille de kritiske og de dumme spørgsmål, men de skal stilles i kærlighed og i en positiv ånd.


Rytmisk Råstof, Baggårdteatret og Geopark Sydfyn er/har alle store og spændende projekter, som vi skal hjælpe på vej med alt vi har og kan. De er fyrtårnene i det Sydfynske. Fyrtårne, hvis fundamenter er skabt af græsrødder.


Rytmisk Råstof har et projekt, som vil cementere Sydfyns og Svendborgs plads i det musikalske univers. Ikke bare i Danmark, men potentielt på et globalt plan. Det er helt unikt, det projekt, der tænkes, hvor man kan blive i samme, sikre og favnende miljø fra man første gang rører strengene på en guitar og til man trykker pladerne og planlægger den næste Europa-tour.


Geoparken vil favne og tilgængeliggøre den sydfynske fortælling for alle, der måtte have interesse. om det så handler om geologien, øhavets liv og levned eller legen og læringen. Et helt unik landskab som det sydfynske øhav fortjener den opmærksomhed og kærlig omsorg, som en status som UNESCO Geopark vil give.


Baggårdteatret har en vision. En vision om at åbne teatrets forunderlige univers for alle og enhver. Teatret er i os alle - hver eneste dag. Den vision Baggårdteatret har for et arbejdende, inkluderende, udfordrende og moderne teater er simpelthen helt unik og med teatrets historie som en grundpille i hele fortællingen om det moderne Svendborg, tror jeg, vi har utrolig meget godt i vente.


De store projekter kommer ofte til - i hvert fald i medierne - og skygge for de små, men mindst ligeså vigtige projekter. De mange små kulturhuse, sportsforeninger, almene folkeoplysende foreninger mv. Det er her, de store ideer fødes. Det er her, vores børn lærer at indgå i fællesskaber og det er her fantasien, læringen og følelserne om at være en del af noget større får bund, får gødning og kan vokse sig store.

Det kan virke som en ligegyldighed i sammenligning med et landsstævne, men ikke desto mindre er det mindst lige så vigtigt, at vi holder øje på de små, men livsvigtige aktører.

Unge mennesker skal ikke have splinter i røven, når de sidder på udskiftningsbænken i Skårup IF, mens folk som jeg selv løber rundt inde på den knoldede bane og tackler igennem (for lige at bruge et eksempel fra det virkelige liv). Foreningerne skal have de bedst mulige vilkår, for at drive lige præcis den forening, de har brug for at drive. Det er min pointe. For det er foreningslivet, der er limen i vores samfund. Det lim, der holder os sammen på tværs af alle mulige skel, vi ellers oplever hver eneste dag. Om det så er en sportsforening, kæphesteridning, litteraturforeninger eller ballettrupper. Mit job, som politiker, bliver aldrig at lege smagsdommer over folks kulturelle præferencer, men at bakke dem op og udvise forståelse og velvilje i videst muligt omfang.


Fra Lundeborg til Ballen. Fra Stjoul til Stenstrup. Og alt derimellem. Der findes den kultur og det liv, jeg vil have fokus på. Jeg håber inderligt, at du føler, du kan bruge mig til noget.


Læs også ti spørgsmål til formanden for Kultur- og Fritidsudvalgets formand radikale Hanne Ringgaard Møller her.






60 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle